Din advokat centralt i København

Ejeraftaler

Hvis dit selskab skal have mere end én ejer, er ejeraftalen det vigtigste dokument, der skal udarbejdes sammen med vedtægterne og stiftelsesdokumentet. Forskellen er dog, at en vedtægterne og stiftelsesdokumentet er obligatorisk, når et selskab skal stiftes, mens ejeraftalen er valgfri. Det betyder desværre, at mange selskabsejere ikke får udarbejdet en ejeraftale, hvilket potentielt kan medføre et selskabs konkurs.

En ejeraftale blev tidligere betegnet som en aktionæroverenskomst eller en anpartshaveroverenskomst. Det er dog vigtigt at bemærke, at en ejeraftale er lige så vigtig i et I/S. Der kaldes det en interessentskabskontrakt.

Hvorfor er det vigtigt at have en ejeraftale?

Det er vigtigt at indgå en ejeraftale, fordi den sikrer klarhed for ejerne og opstiller ”spilleregler” for parternes samarbejde omkring virksomheden. Uden en ejeraftale er selskabsejerne overladt til selv at forsøge at løse uoverensstemmelser, hvilket når uenigheden er opstået kan være særdeles vanskeligt. I sidste ende kan det føre til selskabets konkurs og tab af penge for selskabsejerne samt evt. tab af en god ide.

En ejeraftale hjælper jer først og fremmest med at afstemme forventninger og forståelse af samarbejdet. En ejeraftaler hjælper jer derudover til at løse konflikter, inden de opstår.

Mange tror fejlagtigt, at loven, herunder selskabsloven, hjælper i sådanne situationer, men det er ikke tilfældet. Selskabsloven regulerer overordnet kun forholdet mellem selskabet og selskabsejerne, men ikke det indbyrdes forhold mellem selskabsejerne.

Et ikke særligt utænkelig situation kunne være, at en person ejer 51 % af selskabet. Uden en ejeraftale kan vedkommende bestemme, hvem der skal være i en evt. bestyrelse, ligesom vedkommende kan bestemme, hvem der skal være direktør i selskabet. På den måde kan vedkommende reelt bestemme alle væsentlige beslutninger i selskabet. En ejeraftale vil forhindre et sådan scenarie.

Hvad skal en ejeraftale indeholde?

Indholdet af en ejeraftale afhænger i høj grad af, hvorvidt der i virksomheden er to ejere med hver 50 % ejerandele, eller om der er tale om et ejerforhold med en mindretalsejer og en majoritetsejer. Er der flere ejere, vil en ejeraftale stadig være relevant.

I små og mellemstore virksomheder bør ejeraftalen altid indeholde bestemmelser omkring forkøbsret, køberet, købspligt, salgspligt, kursfastsættelse, valg af ledelse, valg af evt. bestyrelse, udbyttepolitik mv.

Få hjælp til ejeraftaler

Udfyld formularen, og få professionel hjælp med din advokatopgave.
Vi kontakter dig  hurtigst muligt.

Standard CTA
reCAPTCHA
Sender

Du kan få professionel advokatbistand allerede i dag!

Kontakt os

Mangor Advokatfirma
c/o Nexus Advokater
Middelfartgade 15, 2. sal
2100 København Ø
CVR: 35102744

Tel: 29 80 87 91

Om Mangor Advokatfirma

Vi er en moderne advokatvirksomhed bestående af tre højt kvalificerede og specialiserede advokater.

Vi har hvert vores juridiske specialistområde, og er klar til at hjælpe med din sag. Hos os taler vi jura i et sprog, som du forstår.


DATAPOLITIK