Ophavsret (copyright)

Hvad vil det sige at have ophavsret?

Ophavsretten – der på engelsk kaldes copyright – er anderledes i forhold til andre immaterielle rettigheder, idet retsbeskyttelsen opnås gennem det litterære eller kunstneriske værks skabelse.

Det kræver således ingen registrering. Den ophavsretlige beskyttelse retter sig mod værkets udformning og konkrete form. De bagvedliggende egenskaber som ideer, principper og den tekniske funktion er ikke beskyttet af ophavsretten. De er beskyttet efter patentloven og/eller brugsmodelloven.

Det er et krav for at opnå ophavsretlig beskyttelse, at et værk er af litterær eller kunstnerisk art, ligesom værket skal være originalt.

Originalt betyder, at værket skal være resultatet af en selvstændigt skabende indsats fra ophavsmandens side. Værket skal derfor have særpræg og individualitet.

Der stilles ikke kvalitetskrav til, at et værk kan opnå ophavsretlig beskyttelse, og værket behøver heller ikke at være færdiggjort. Skitser mv. kan også være ophavsretligt beskyttet.

Formålet med ophavsretten er en beskyttelse af litterære og kunstneriske værker mod uberettiget kommerciel udnyttelse.

Ophavsmanden kan som følge af sin eneret forbyde andre at gøre brug af værket, ligesom ophavsmanden ved samtykke kan tillade andre at opnå adgang til udnyttelse af det ophavsretligt beskyttede værk.

Dette samtykke til at lade andre udnytte det ophavsretlige værk kan naturligvis betinges af et vederlag. Den ophavsretlige beskyttelse giver derfor ophavsmanden en eneret til at fremstille værket samt eneret til at gøre værket tilgængeligt for andre.

Hvem beskyttes?

De typiske rettighedshavere er skabende og udøvende kunstnere inden for områder som litteratur, musik, kunst, bygningskunst, brugskunst, fotografi, journalistik, scene- og filmværker, samt EDB-programmer og software.

Der kan både én eller flere ophavsmænd til et værk, og en ophavsret kan ligeledes overdrages helt eller delvist til tredjemand. Der gælder dog to undtagelser til ophavsrettens overdragelse. Ophavsmandens ideelle ret og følgeretsvederlaget er nemlig personlig og uoverdragelig. Ophavsmandens ideelle ret betyder, at ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med god skik. Dette kaldes også for faderskabsretten. Ophavsmanden kan derfor modsætte sig en tilgængeliggørelse af værket for offentligheden, hvis den er af krænkende karakter og dermed medfører en risiko for forringelse af værkets værdi og ikke mindst ophavsmandens anseelse. Dette kaldes respektretten. Retten til følgeretsvederlag betyder, at ophavsnmanden har krav på et vederlag af en vis størrelse af salgsprisen, når et eksemplar af det pågældende værk videresælges i kommercielt øjemed.

Hvilke indskrænkninger gælder i ophavsretten?

I visse tilfælde giver ophavsretten mulighed for en indskrænkning af eneretten, herunder gennem bestemmelserne om konsumption, tvangslicens og aftalelicens.

Andre indskrænkninger er kopiering til privat brug og retten til at citere. Der gælder dog stadig altovervejende hovedregel, at en evt. fremstilling af eksemplaret kun må foretages på baggrund af lovlige eksemplarer, ligesom henvisninger til navn og kilde skal være i overensstemmelse med god skik. Undtagelserne gælder ikke ophavsmandens ideelle rettigheder.

Hvor lang tid gælder ophavsretten?

Den ophavsretlige beskyttelse er gældende i ophavsmandens levetid og indtil 70 år fra dennes dødsår. Ophavsretten kan derudover gå i arv i overensstemmelse med de almindeligt gældende regler herom, og en ophavsret kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden kreditorforfølgning. Hvis der har været flere ophavsmænd bag værkets frembringelse, kan ophavsretten gøres gældende indtil 70 år fra den længstlevendes dødsår.

Den ophavsretlige beskyttelsestid for udøvende kunstnere er 50 år fra udgangen af det år, hvor fremførelsen fandt sted. Samme beskyttelsestid gælder for radio og tv-udsendelser. Beskyttelsestiden for databaser er 15 år.

Når ovenstående ophavsretlige beskyttelsesperioder er udløbet, er der som tidligere skrevet, stadig visse rettigheder som principielt er evigtvarende, herunder titelbeskyttelse, ophavsmandens ideelle rettigheder og beskyttelsen af kulturelle interesser.

Hvordan er forholdet til international ophavsret?

I den internationale ophavsret gælder der et altovervejende princip om national behandling, hvilket indebærer, at internationale værker, uanset hvad, skal nyde samme beskyttelse som det er tilfældet for egne nationale værker.

I Danmark gælder der ud over de almindelige EU-retlige markedsintegrationshensyn og bestemmelser, at Danmark er forpligtet af en række internationale aftaler på det ophavsretlige område. Den danske ophavsretslov gælder således som udgangspunkt for frembringelse af alle litterære eller kunstneriske værker, der finder sted i Danmark, eller som har tilknytning til et andet EU-land.

Ring til Mangor Advokaterne på 29 80 87 91, og få hjælp til spørgsmål om ophavsret