Dødsbo

Kan arvingerne selv stå for delingen af boet? Ja, i langt de fleste dødsboer klarer arvingerne delingen som et privat skifte uden at skifteretten behøver at udpege en autoriseret bobestyrer.

Det kaldes for et privat skifte, når arvingerne deler boet i mindelighed.

Før at skifteretten vil tillade et privat skifte, kræver det, at flere betingelser er opfyldt, herunder at arvingerne skal være enige om samtlige dispositioner.

Det er dog ikke ukompliceret at dele et dødsbo, og ofte beslutter arvingerne at lade en advokat sørge for den praktiske afvikling af boet, da en advokat har erfaring med dødsboskat, udformning af boopgørelsen m.v.

Arvingerne kan således antage en advokat til at stå for boets afvikling (dvs. det private skifte) på samtlige arvingers vegne.

Hvad kan advokaten hjælpe med?

• At betale gæld til eventuelle kreditorer.
• At sælge eller udlægge eventuel fast ejendom til en eller flere arvinger.
• At rådgive om de skatte- og afgiftsmæssige spørgsmål.
• At fordele arven korrekt og svare på spørgsmål om arveret, fortolkning af testamenter m.v.
• At indsende åbningsstatus for boet til tiden.
• At indsende boopgørelse til tiden.
• At betale boafgift til tiden.
• At indsende boets eventuelle selvangivelse til tiden.
• At betale dødsboskatten til tiden.

Hvad er prisen?

Advokaten skal give et begrundet overslag ved sagens start på basis af advokatens vurdering af dødsboets størrelse m.m.

Advokatomkostningerne medregnes i boopgørelsen og trækkes fra, før boafgiften beregnes.

Hvad gælder der af tidsfrister?

Arvingerne skal senest 6 måneder efter boets udlevering indlevere en åbningsstatus over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen til skifteretten.

Valg af skæringsdag

Når arvingerne skal afslutte boet, skal de vælge en skæringsdag, hvor boet/arven gøres op og fordeles. Opgørelsen pr. skæringsdagen kaldes en boopgørelse. Alle indtægter og udgifter før skæringsdagen vedrører boet. Efter skæringsdagen er alle ejendele og indkomster mv. fordelt og tilhører nu de enkelte arvinger.

Arvingerne kan næsten selv bestemme, hvilken dag de vil vælge som deres skæringsdag. Den tidligste skæringsdag, som kan vælges, er dødsdagen. Den seneste skæringsdag, som kan vælges, er ét-årsdagen for dødsfaldet.

Boets afslutning

Boopgørelsen skal indsendes inden 3 måneder efter den valgte skæringsdag i et eksemplar til den kommunale skattemyndighed og i et eksemplar til skifteretten. Begge eksemplarer af opgørelsen skal være underskrevet af samtlige arvinger, evt. via skiftefuldmagt.

Afgifter i dødsboer

Retsafgiften ved privat skifte er kr. 2.500, hvis den samlede arv er under 1 mio. kr. og kr. 9.000, hvis arvebeholdningen er over kr. 1 mio.

Der skal endvidere betales boafgift– tidligere kaldet arveafgift. Størrelsen af boafgiften afhænger af, hvem der er arvinger. Nogen arvinger skal betale 15% i afgift, mens andre tillige skal betale tillægsboafgift på 25%.

Skat i dødsboer

Det er ikke alle dødsboer, der skal betale dødsboskat. Det afhænger af, hvor stor formue der er i boet.

Boet skal betale dødsboskat, hvis:

• Boets nettoformue (dvs. boets aktiver minus boets gæld) på skæringsdagen overstiger 2.595.100 kr.
• Boets aktiver på den i boopgørelsen valgte skæringsdag overstiger 2.595.100 kr.

Ved beregningen af boets samlede aktiver kan værdien af helårsbolig eller fritidsbolig, som har været beboet/benyttet af afdøde, fraregnes.

Hvis blot en af beløbsgrænserne er overskredet, skal boet betale dødsboskat. Beløbsgrænserne reguleres hvert år, så det kan have betydning, om man vælger at lægge skæringsdagen i dødsåret eller året efter.

Hvis boet er skattefrit

Hvis boet ikke skal betale dødsboskat, kan der alligevel være et mellemværende med SKAT vedrørende skatten af afdødes indkomst fra 1. januar i dødsåret til og med dødsdagen. Indtil boet er afsluttet – og altså også efter dødsdagen – kan der være indtægter og udgifter, som vedrører afdøde. Disse indtægter og udgifter indgår i boet.

Ring til Mangor advokaterne nu på 29 80 87 91, og få hjælp med dødsboet.