Din advokat centralt i København

Forældremyndighed, samvær mv.

Mangor Advokatfirma har stor erfaring med forældremyndighedssager og kan være med dig hele vejen, så du slipper for at holde styr på formalia og paragraffer og er sikret en person, der er fuldt og helt på din side.

Hvornår er forældremyndighed vigtigt?

Hvis man er gift og får børn sammen, behøver man ikke at tage stilling til forældremyndighedsspørgsmålet. Er man derimod ikke gift eller skal man skilles, er spørgsmålet om forældremyndighed relevant at få afklaret.

Hvor findes reglerne?

Reglerne om forældremyndighed findes i forældreansvarsloven, der senest er blevet ændret den 1/10 2012.

Hvem har forældremyndigheden?

Reglerne for forældremyndighed skelner mellem børn født før og efter 1. juli 2002.

For børn født efter 1. juli 2002:

Både gifte og ugifte forældre til børn, som er født efter den 1. juli 2002, har som altovervejende hovedregel delt forældremyndighed over børnene.

For ugiftes vedkommende, opnås fælles forældremyndighed dog alene såfremt:

  • Forældrene har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder, og at manden er far til barnet eller
  • Faderskab til barnet anerkendes ved, at i underskriver en såkaldt ”omsorgs- og ansvarserklæring”. Blanketten kan fås ved henvendelse på nærmeste Statsforvaltning eller på www.statsforvaltning.dk.
  • Er ingen af betingelserne opfyldt, vil moderen have forældremyndigheden alene.

For børn født før 1. juli 2002:

For børn født før den 1. juli 2002 har gifte forældre fælles forældremyndighed. Moderen har forældremyndigheden alene til børn uden for ægteskab, medmindre forældrene har aftalt delt forældremyndighed.

Hvad indebærer forældremyndighed?

Det fremgår af forældreansvarslovens § 2, at:

”forældremyndighedsindehaveren skal drage omsorg for barnet, og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.”

Hvis I har fælles forældremyndighed kræver det enighed mellem forældrene, når der skal tages væsentlige beslutninger omkring barnets forhold.

Væsentlige forhold vil i henhold til forældreansvarsloven fx være:

  • Valg af skoleretning og videreuddannelse
  • Valg af skolefritidsordning
  • Valg af risikobetonet fritidsaktivitet, f.eks. dykning, boksning, motorsport, etc., hvor der er risiko for store skader
  • Valg af navn
  • Valg af religion.
  • Ansøgning om udstedelse af pas
  • Flytning af barnet til udlandet.

Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets dagligdag, herunder hvor i landet barnets bopæl skal være. Hvis bopælsforælderen ønsker at ændre barnets bopæl, skal den anden forælder underrettes om dette senest 6 uger før flytningen. Dette gælder både, hvis I har delt forældremyndighed, og hvis én af jer har fuld forældremyndighed.

Derudover gælder det, at enhver forælder har ret til orientering om barnets forhold fra myndighederne, herunder fra skole, institutioner, socialforvaltninger og sygehus. Endvidere har den anden forælder ret til orientering om barnets generelle sociale aktiviteter på barnets skole og i barnets institution, ligesom de som udgangspunkt har adgang til at deltage i disse aktiviteter.

Forældremyndighed ved skilsmisse/ separation

Hvis I har delt forældremyndighed, forsætter den fælles forældremyndighed uafhængig af samlivsophør, separation eller skilsmisse. Hvis I er gift, skal I således ikke længere nødvendigvis tage stilling til forældremyndighedsspørgsmålet i forbindelse med separation eller skilsmisse.

Hvis I har fælles forældremyndighed, men ikke længere bor sammen, kan I aftale, at den fælles forældremyndighed ophører, således at den ene forælder får fuld forældremyndighed. En sådan aftale skal dog godkendes af Statsforvaltningen for at være gyldig.

Statsforvaltningen vil typisk godkende aftalen, medmindre dette ikke er bedst for barnet. Hvis sagen om forældremyndighed er indbragt for retten, skal anmeldelse ske til retten.

Hvis I har delt forældremyndighed, men ikke længere bor sammen, og ikke kan blive enige om forældremyndighedsspørgsmålet, afgør retten, om den fælles forældremyndighed skal forsætte, eller om den ene part skal have fuld forældremyndighed.

Tidligere ophørte den fælles forældremyndighed, hvis blot én af forældrene fremsatte anmodning herom. Dette udgangspunkt blev imidlertid ændret ved indførslen af forældreansvarsloven og er fastholdt ved den seneste ændring, der trådte i kraft den 1/10 2012.

Det fremgår forældreansvarsloven, at retten kun kan ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er belæg for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.

Overførsel af forældremyndigheden

Hvis den ene forælder har den fulde forældremyndighed, kan forældremyndigheden overføres til den anden forælder. Hvis I er enige om overførslen af forældremyndigheden, skal aftalen blot indgives til Statsforvaltningen. Aftalen vil herefter være gyldig, medmindre dette ikke er bedst for barnet.

Hvis I ikke er enige, kan retten bestemme, at der skal være delt forældremyndighed, eller at denne forælder skal have den fulde forældremyndighed.

En overførsel af forældremyndighed kan f. eks. komme på tale, hvis barnet ikke trives hos den forælder, der har forældremyndigheden.

Sager vedrørende forældremyndighed starter i Statsforvaltningen, som indkalder til et vejledningsmøde med henblik på om sagen kan forliges. Hvis parterne ikke kan blive enige, sendes sagen til retten, som træffer en afgørelse.

Forældremyndighed ved den ene forælders død

Ved delt forældremyndighed

Hvis I har fælles forældremyndighed, og den ene af jer dør, bliver forældremyndigheden hos den anden. Hvis barnet imidlertid ved dødsfaldet har bopæl hos den af jer, der dør, kan en anden i forbindelse med dødsfaldet, anmode om at få forældremyndigheden.

Den længstlevende biologiske forælder har dog fortrinsret, således at anmodning fra andre kun kan imødekommes, hvis hensynet til, hvad der er bedst for barnet taler imod, at forældremyndigheden forbliver hos den længstlevende.

Ved fuld forældremyndighed

Hvis den af jer, der har den fulde forældremyndighed afgår ved døden, bestemmer Statsforvaltningen, hvem der skal have forældremyndigheden.

Anmoder den længstlevende biologiske forælder om forældremyndigheden, imødekommer Statsforvaltningen anmodningen, medmindre dette ikke er det bedste for barnet.

Hvis du som forælder ønsker at have indflydelse på, hvem der i givet fald skal tillægges forældremyndigheden over dit barn, er det en god ide at oprette et børnetestamente. Dette vil særligt være relevant, hvis du ønsker, at den anden forælder ikke får forældremyndigheden.

I børnetestamentet kan du henstille til, at Statsforvaltningen tillægger forældremyndigheden til en bestemt person eller til et par, som du har tillid til, kan drage omsorg for dit barn. Du bør begrunde dit ønske, således at Statsforvaltningen har det bedst mulige grundlag at træffe en afgørelse. I børnetestamentet kan du også overveje at indsætte økonomiske bestemmelser. Et børnetestamente er dog kun vejledende for Statsforvaltningen, selv om de dog ofte bliver fulgt.

Få hjælp

Har du spørgsmål til forældremyndighed ved skilsmisse eller generelt, så kontakt os på 29 80 87 91.

Samvær

Hvordan er reglerne for samvær, når vi skal skilles? Er det muligt selv at indgå en aftale omkring samværet med børnene? Dette samt meget mere kan du få klar besked om hos os.

Hvor findes reglerne for samvær?

Reglerne for samvær findes i forældreansvarsloven. Her fremgår det, at barnets forbindelse med begge forældre skal bevares ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som barnet ikke har bopæl hos. Det er et fælles ansvar for forældrene, at barnet har samvær med den forælder, som ikke har bopælsrettigheden og for transporten af barnet i forbindelse med samværet.

Den forælder, der ikke har barnets bopæl, kan anmode om samvær. Hvis der ikke er samvær, eller hvis der kun er begrænset samvær, kan den forælder, som ikke har barnets bopæl anmode Statsforvaltningen om at indkalde den anden forælder til et møde om samværet.

Aftale omkring samvær

Forældrene kan selv aftale, hvordan samværet med den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, skal foregå. Den aftale som I selv indgår, er lige så bindende som Statsforvaltningens afgørelse, og samværet kan gennemtvinges via fogedretten, såfremt aftalen ikke overholdes.

Det kræver dog, at det udtrykkeligt fremgår af aftalen, at den kan bruges som grundlag for tvangsfuldbyrdelse.

Fastsættelse af samvær

Hvis I ikke kan blive enige om samværet, vil Statsforvaltningen fastsætte samværet. På Statsforvaltningens hjemmeside findes en ansøgningsblanket vedrørende anmodning om samvær.

Blanketten sendes til Statsforvaltningen, i det område, hvor barnet bor. Statsforvaltningen vil herefter indkalde jer til et møde. På mødet vil forholdene omkring samvær blive diskueret, og I vil i den forbindelse få tilbudt børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling.

Hvis I fortsat ikke kan blive enige om samværet for barnet, træffer Statsforvaltningen afgørelse om samværet. Samværets omfang besluttes ud fra en konkret vurdering.

I loven er der ikke fastsat noget standard- eller minimumssamvær. Omfangen af samværet varierer fra alt mellem en ½ times varighed til en 7-7 ordning.

Statsforvaltningens afgørelse kan påklages til Ankestyrelsens Familieretsafdeling.

Hvis sagen om samvær er under behandling, kan Statsforvaltningen træffe midlertidig afgørelse om samværet.

Ændring af regler for samvær

Statsforvaltningen kan ændre en aftale eller en afgørelse om samvær, hvis det skønnes at være bedst for barnet. Dette vil være relevant, hvis der er væsentligt ændrede forhold.

Overvåget samvær

Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde træffe bestemmelse om, at samværet skal være overvåget.

I visse tilfælde kan Statsforvaltningen træffe bestemmelse om, at samværet skal være overvåget. Dette kan fx være tilfældet, hvor der er misbrugsproblemer hos den pågældende forælder, eller i tilfælde hvor man frygter, at den pågældende forælder vil bortføre barnet.

Overvågningen vil det for meste ske ved et familiemedlem, men det kan i visse tilfælde ske ved en professionel part, som fx en børnesagkyndig.

Anden kontakt end samvær

Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde bestemme, at samværet skal afløses af fx brevveksling, e-mail, telefonsamtaler. Dette vil typisk blive anvendt, når der ikke er mulighed for egentligt samvær.

Bopæl

Hvor findes reglerne om bopælsrettigheder?

Reglerne omkring barnets bopæl findes i forældreansvarsloven.
Det fremgår af forældreansvarslovens § 3, at;

”har forældrene fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene. Den forælder, som har bopælsrettighed, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet barnets bopæl skal være”.

Hvad indebærer bopælsrettighederne?

Den forælder, der har bopælsrettigheden, kan altså træffe afgørelse om de overordnede forhold i barnets dagligdag – det vil sige ”ikke væsentlige beslutninger”.

Bopælsforælderen kan også træffe afgørelse om, hvor i landet barnets bopæl skal være. Den anden forælder skal dog underrettes om en flytning senest 6 uger før flytningen, således at den pågældende evt. har mulighed for at anlægge en bopælssag.

Bopælsspørgsmålet har også økonomisk betydning, derved at den forælder, der har bopælsrettigheden, modtager familieydelse m.v. om børnebidrag.

Hvem får barnets bopæl og kan det ændres?

Hvis forældrene er enige om, hvem der skal have bopælsrettigheden, kan de selv træffe aftale om dette. Aftalen bør dog for god ordens skyld være skriftelig.

Hvis forældrene ikke er enige om, hvem der skal have barnets bopæl, afgøres dette i retten. En bopælssag startes ved, at der indsendes en anmodning til Statsforvaltningen, der herefter indkalder til et vejledningsmøde med henblik på en forligsmæssig løsning.

Hvis forældrene ikke kan finde en forligsmæssig løsning omkring barnets bopæl, sendes sagen til retten, der træffer en afgørelse om bopælsrettighederne. Retten kan også træffe afgørelse om ændring af en aftale eller en tidligere afgørelse om barnets bopæl.

Få hjælp

Har du spørgsmål til bopælsrettighederne så kontakt Mangor Advokatfirma.

Børnebidrag

Er du berettiget til børneydelse?

Den forælder der afholder udgifterne til barnets forsørgelse, kan anmode Statsforvaltningen om, at den anden forælder pålægges at betale børnebidrag.

Dette gælder uanset om der er fælles forældremyndighed eller ej. Det afgørende for, at en forælder kan modtage børneydelse er, at forælderen opfylder sin forsørgelsespligt over for barnet.

Hvis forældrene f.eks. har en 10-4 ordning, vil udgangspunktet være, at den forælder, der har barnet i 4 dage ikke opfylder sin forsørgelsespligt, medmindre forælderen kan dokumentere, at denne bidrager til barnets daglige og basale forsørgelse, herunder daginstitution, skole, fritidsaktivitet, køb af tøj, lommepenge m.v.

Hvis ansøgningen om børnebidrag indgives inden 6 måneder efter det tidspunkt, hvor den ene forælder ikke længere opfylder sin forsørgelsespligt, fastsættes børnebidraget fra dette tidspunkt. Hvis ansøgningen ikke indgives inden 6 måneder, fastsættes børnebidraget fra ansøgningstidspunktet.

Størrelsen af børnebidraget

Størrelsen af børnebidraget fastsættes ud fra den bidragspligtiges indkomst. Normalbidraget er i 2013 kr. 1.247,00 om måneden. Normalbidraget betales, hvis den bidragspligtiges indkomst er lavere end ca. kr. 400.000,00. Børnebidraget kan forhøjes, hvis den bidragspligtige har en højere indkomst.

Ved fastsættelsen af børnebidragets størrelse, tages der endvidere højde for, hvor mange børn den bidragspligtige har forsørgelsespligt overfor. På www.statsforvaltningen.dk kan du under børnebidrag og børnebidragets størrelse se de vejledende retningslinjer for 2013.

Bidragspligtens varighed

Bidragspligten gælder til barnet fylder 18 år. Modtageren af børneydelsen er barnet, og bidraget medregnes således i barnets skattepligtige indkomst.

Særlige børnebidrag

Den bidragspligtige kan udover betaling af børneydelse også pålægges at betale særlige bidrag i forbindelse med f.eks. barnedåb, konfirmation, sygdom og begravelse eller anden særlig anledning. Du kan se nærmere herom på www.statsforvaltningen.dk.

Hvordan fastsættes børnebidraget?

Den forælder, der ønsker at søge om fastsættelse af børnebidrag, skal rette henvendelse til Statsforvaltningen.
Forældrene kan også vælge selv at indgå en aftale om forsørgelse af barnet. I den forbindelse kan Mangor Advokatfirma bistå med udformningen af aftalen eller afklaring af spørgsmål i forbindelse med dette.

Inddrivelse

Hvis man ikke modtager bidraget fra den bidragspligtige, har man mulighed for at inddrive børnebidraget ved hjælp af Udbetaling Danmark, der i stedet overtaget kravet mod den bidragspligtige.

Udbetaling Danmark udbetaler børnebidraget forskudsvist, således at bidragsberettigede ikke behøver at have kontakt med den bidragspligtige. Dette gælder dog kun for normalbidraget.

Hvis man har krav på børnebidrag ud over normalbidraget, og dette ikke er blevet betalt, må man rette henvendelse til fogedretten.

Såfremt den bidragspligtige ikke betaler bidrag, sendes sagen til SKAT, som herefter inddriver bidraget, eksempelvis ved hjælp af lønindeholdelse.

Hvis der er tale om de særlige bidrag, er det kommunen, der bistår med inddrivelse af dette.

Få hjælp

Har du spørgsmål til børnebidrag, samvær eller skilsmisse/separation i øvrigt så kontakt os på 29 80 87 91.

Du kan læse mere om skilsmisse og bodeling her.

Få professionel hjælp

Udfyld formularen, og få professionel hjælp med din advokatopgave.
Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Standard CTA
reCAPTCHA
Sender

Du kan få professionel advokatbistand allerede i dag!

Kontakt os

Mangor Advokatfirma
Bredgade 56, 3. sal
1260 København K
CVR: 35102744


Om Mangor Advokatfirma

Vi er en moderne advokatvirksomhed bestående af tre højt kvalificerede og specialiserede advokater.

Vi har hvert vores juridiske specialistområde, og er klar til at hjælpe med din sag. Hos os taler vi jura i et sprog, som du forstår.